Brikkerne falder på plads

Præcis to uger efter ankomst er de mest presserende praktiske udfordringer vinget af: 

-      Vi har lejet en lejlighed, og det lykkedes os at finde en med 3 værelser og pool i en cyklon-sikker bygning på en tsunami-beskyttet bakketop. Dertil har den endda en ovn og AIR-CONDITIONING! Måske lyder det let, men det var det ikke (hvilket huslejen vidner om!)

-      Jeg har fået et Fiji-ID og skattekort, et visum med arbejdstilladelse og en ansættelseskontrakt!!!!!!!!!!!!

-      Efter to tidskrævende besøg og 6-7 telefonsamtaler med min nye bank har jeg oprettet en bankkonto og vistnok også fået overbevist bankrådgiveren - og sidenhen også bankdirektøren - om, at jeg nok skal få betalt den husleje ;-)

-      Vi har købt os en bil, og vi har allerede lært, at sådan en hybrid også kan løbe tør for benzin….

-      Vi har indmeldt børnene på en skole

-      Jeg har fået købt en espresso-maskine!

Nu sidder vi på vores ca 20 m2 hotelværelse og glæder os til at overtage vores nye hjem den 22/12. I mellemtiden fortsætter vi da bare med at spise på restaurant tre gange om dagen og dele hver eneste lille prut, vi slår, med hinanden, mens vi føler os mega heldige!

I banken (igen)…..

I banken (igen)…..

Venstre-kørsel…. lidt scary!