Så befinder vi os langt ude over Stillehavet. Den seneste uge har været tætpakket med klargøring af huset til lejerne, pakning og tagen afsked med familie og venner. Efter et par døgns rejsetid nærmer vi os nu Fiji, og vi har fået en forsmag på ”Fiji-time”; det særdeles rolige tempo, alting foregår i på øerne….. Vi fik nemlig kun med nød og næppe lov at boarde flyet dertil, fordi ministeriet ikke har lavet vores visum færdigt. Heldigvis var lufthavnsfolkene forstående, da jeg en smule presset fremviste mit brev med tilbud om ansættelse på sygehuset. De havde sjovt nok ikke problemer med at tro på, at det med visum gik liiiidt langsomt. Dog advarede de os om, at vi muligvis ikke ville blive lukket ind i landet uden en snarlig returbillet. Nu har jeg skrevet en sidste gang og bedt ministeriet skynde sig at udstede det visum og hey; flyturen tager jo 10 timer, så de har stadig tid!!!
Udover spændingen over, hvordan vi kommer ind i landet, er jeg også spændt på at kaste et første blik på vores nye land. Er det så smukt, som jeg forestiller mig? Og er folk virkelig så søde, som det siges? Og mest af alt; HVORDAN bliver det at arbejde der?