Pyha, så faldt temperaturen lige et par grader og endnu bedre luftfugtigheden kom lidt ned. Motiveret af de nu helt behagelige 29 grader tog Anne og jeg en søndagsløbetur langs Suvas ”Seawall”, her er både god udsigt til havet og lidt god frisk luft. På trods af de optimale omstændigheder bliver det nu alligevel utroligt varmt at løbe i solen, og man drømmer hurtigt om noget koldt at drikke og hoppe i (giv mig en pool nu!).
Efter et par kilometers løb kommer vi forbi tre fyre i vejkanten. To af dem sidder med en nål i armen og en droppose i hånden. Jeg når lige at overveje om de mon har en ekstra droppose jeg kan få. Det virker nu godt nok lidt påfaldende at sidde der med dropposer i græsset. På det tidspunkt er jeg så svedt og udkørt at jeg mental leder efter en god undskyldning for at gå det sidste stykke tilbage til bilen. Så kommer jeg heldigvis i tanke om mit lægeløfte, og føler at jeg da bliver nød til at stoppe og høre om de har brug for hjælp.
Det viser sig at det er to patienter der er fløjet med helikopter fra en af de små øer og skal på sygehuset (CWM) her i Suva. De er blevet sat af på en græsplæne nede ved vandet. Den ene patient er en ung tysk fyr som fortæller at han har Dengue feber. Det er tydeligvis hans forsikring der har gjort det muligt at flyve med helikopter til Suva. Den anden fyr med drop fortæller at han lige en blevet opereret for blindtarmsbetændelse (han ligner ikke en der har haft råd til en helikopter). Nu sidder de så i vejkanten og venter på en ambulance der kan køre dem til sygehuset. De har siddet og ventet i 20 minutter.
Baseret på mine erfaringer med ambulancer på Fiji så kan de godt risikere at vente en hel del længere, Dengue feber eller ej. Der er alt for få ambulancer på Fiji. Ambulance er også så meget sagt, da langt de fleste ikke har sundhedsuddannet personale med, og mest af alt svarer til en stor taxa der kan køre med udrykning. Mange af dem køres da også af taxa chauffører.
Da ingen af patienterne lader til at være i overhængende livsfare beslutter jeg mig for at give mit telefonnummer til dem og løbe (ja nu har jeg jo hvilet lidt) tilbage til bilen for at give dem et lift til sygehuset. Heldigvis bliver de i mellemtiden hentet og kommer afsted til CWM. Mon jeg lige skal smutte forbi og kigge til dem i morgen, når jeg alligevel er på sygehuset…
Saften fra en grøn kokosnød er slet ikke så dårlig når væskebalancen skal genoprettes efter en løbetur