Så er billetterne købt til Fiji, wow… Det er en af den slags ting jeg aldrig selv var kommet i tanke om at kaste mig ud i.
Men ok fest, farver og entusiasme er da heller ikke at foragte. Og der er det jo godt at jeg har Anne! Så nu hvor hele familien er på den anden side med udsigten til at livet på en stillehavsø er det lidt svært at bevare pessimismen. FEDT, vi skal til Fiji!
Det er surrealistisk at det faktisk bliver til noget. Altså, Anne og Sofie er jo leveringsdygtige i mange gode og vilde idéer hver dag, og langt fra alle viser sig at blive til noget. Så da idéen om at rejse til en stillehavsø opstod, efter at have set en udsendelse på DR Ramasjang tog jeg det ikke sådan helt alvorligt i starten… Ok, vi mangler fortsat en ansættelses-kontrakt, et sted at bo og en skole til børnene, men vi har flybilletterne!
Så der skal styr på alle de praktiske ting herhjemme. Neurologisk Afdeling har givet mig orlov og der er heldigvis mange kompetente kollegaer til at passe mine patienter mens jeg er væk. Diverse forskningsprojekter ser ud til at overleve mens jeg er væk. Pyha, det har været svært at tage den snak med kollegaer og chefer. Men stort set alle jeg har snakket med kan godt se at det her eventyr ikke er til at sige nej til, tak til jer, jeres forståelse har gjort det meget nemmere for mig!
Jeg er ret sikker på at jeg kommer til at savne mit arbejde herhjemme, men det er vel bare et privilegie at have det sådan. Venner og familie vil også blive savnet, men faktum er at jeg har set alt for lidt til vennerne i den sidste tid, så på den måde bliver Fiji ikke meget anderledes.